Når den perfekte familiedrøm braser

Vores nye liv i Danmark!

Når man som forældre går fra hinanden, er der utrolig mange praktiske ting, der skal falde på plads. Logan og jeg har ud over, at skulle flytte tilbage til Danmark igen, skulle finde en lejlighed, en vuggestue og et job. Det har mildest talt været noget af en omgang. Især når situationen, i sig selv, er det hårdeste jeg nogensinde har prøvet.

image1
Men Logan og jeg er et sejt team, der spiller på samme hold. Vi har på blot et par uger fundet den mest perfekte lejlighed, som vi snart kan flytte ind i. Dog er den pt. ved at blive istandsat, så lige nu har vi lejet en midlertidig lejlighed i to måneder på Nørrebro ind til den permanente bliver klar. I denne kriseramte-situation har skæbnen og gode veninder, virkelig, tilsmilet os.

image2
På trods af de mange praktiske ting, der stadig skal ordnes og som fylder en hel del lige nu, så får Logan og jeg hygget os. På én og samme uge, har vi blandt andet været i Zoologisk Have, i Tivoli, til babysvømning og været forbi Remisen, som er en indendørs og gratis legeplads lige ved Trianglen – ret så genialt!

image1Vi er på trods af situationen glade igen. Tingene ser allerede meget lysere ud og der kommer snart en fast base. Logan og jeg har en masse venner og familie tæt på os, som gerne vil se os og som prioritere deres tid sammen med os. Det er meget, meget dejligt og jeg er evigt taknemlig!

image3 image5
image4Da vi var til baby-svøm i Frederiksberg-svømmehal forleden, fik jeg livredderen til at tage et par billeder af Logan og jeg. Det er vidst meget godt, at hun valgte en karriere, som livredder. (Ligger du også mærke til baderingen, der kommer ud af munden på mig?) Amen, stop. Hvor er fotograf: Frank Lohmann henne, når man har brug for ham? 😉

Kærlige og postitive tanker fra Sofiya <3

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når den perfekte familiedrøm braser