Hvor finder jeg overskuddet som mor?

10 skræmmende ting, som spanske vuggestuer & børnehaver gør anderledes end danske institutioner

img_4999
Vi har nu boet i Spanien i et halvt år og Logan har været i spansk vuggestue i næsten lige så langt tid. Mange spørger mig, hvordan det går og hvad de store forskelle er. Få svaret her:

Lige siden dette spanske eventyr tog til, valgte jeg at tage ja-hatten på, når det kom til at Logan skulle gå i en Spansk-vuggestue. Selvfølgelig vil der altid være forskellige måder fra institution til institution, men når man så flytter til et andet land, så er der bestemt også forskelligheder, og dem vil jeg gerne dele med dig. Jeg accepterede, at tingene højst sandsynligt ville foregå på en anden måde og det var da en smule angstprovokeret at måtte slippe al kontrol og overlade Logan til nogle komplet fremmede mennesker, som man ingen gang kunne tale samme sprog som os. Men vi havde taget et valg om at flytte til et andet land og derfor måtte vi også gøre tingene på deres måde, selv når det kom til vores eget barn og vuggestuen, som han nu skulle gå i.

Selvom det virkelig var en prøvelse og jeg mange gange tog ja-hatten af, tænkte jeg på, at der jo er masser af børn, det er opvokset her i Spanien og som trives fint, så mon ikke deres måde var ligeså god, som den måde vi gør tingene på i Danmark.

Her skulle det vise sig, at jeg tog ganske fejl og min mavefornemmelse ikke fejlede noget. For de er så langt bag ud med alt, når det kommer til børneopdragelse og der er så stor kulturforskel, at man slet ikke begriber det. Her har jeg samlet de 10 forskellige ting:

1. De får først middagslur kl. 14.00, hvilket er meget sent.

giphy-1
2. Lydniveauet i vuggestuen er helt absurd. Lige fra jeg træder ind i gangen i vuggestuen er der skruet op for radio-musik, som bliver spillet ud af de indbyggede-højtalere der er til at finde i hvert rum. Inde på Logans stue kører der samtidig fjernsyn i bagrunden både når jeg aflevere ham kl. 09.00 og senere når jeg henter ham kl. 15.30.

200w-1
3. Der går 15 børn på én stue og her til er der én pædagog.

giphy-3
4. Hver dag laver de optrædener for børnene. Hvilket er fantastisk. Alle børnene fra hver stue samles i én sal og her optræder pædagogerne. Dog foregår det med mikrofoner, som pædagogerne råber så højt ind i, at selv en heavymetal-koncert i Parken ville være mere børnevenlig. Hvorfor have mikrofoner og kæmpe højtalere stående lige foran børnene, som sidder i samme lokale?

giphy-14
5. De har en ultrakort ”indkøringsfase”, som kun vare to dage, når barnet starter. Det er bare: Farvel og tak til forældrene og så må baby ellers græde til forældrene kommer og henter senere.

giphy-2
6. De snakker ikke engelsk, så det er svært for mig at kommunikere med pædagogerne, men vi prøver os med tegnesprog, hvor der bliver forklaret om Logan har sovet, skidt og spist. Det går fint an.

giphy-4
7. De bruger parfume i alt! Fx i bleer, vådservietter, rengøringsmidler og vaskemiddel. Det resulterer i, at mange af børnene har slem eksem i ansigtet. Nogen af dem har så slem eksem, at det har udviklet sig til en slags bylder og når jeg henter Logan stinker der så meget af parfume, at jeg får hovedpine. Tænk at gå rundt i det hver dag. Jeg køber parfumefrie-vådservietter og bleer, som Logan får med. Men de har ikke forstået princippet i parfumefrie-produkter Og det er skræmmende, at der kan købes parfumer til baby i alle supermarkederne!

image28. De tager ikke nødvendigvis børnene op, hvis en af dem græder. Det er en del af pædagogernes teknik, at lærer børnene ikke at græde ved at lade dem græde til de selv stopper.

giphy-12
9. Nu kommer vi til klimaks. Det skal lige siges at vi netop valgte den vuggestue, som Logan går i, fordi der er en privat-kok på, hver dag. Jeg stolede blindt på, at så var der i hvert fald styr på maden og det gjorde mig tryg, når Logan var i vuggestue, at han fik noget ordentlig at spise.

giphy-13
Forleden modtager jeg en e-mail fra vuggestuen, som er menuen, der på spansk beskriver hvad alle børnene får at spise denne måned og generelt hver måned. Jeg ser så på menuen, at de giver alle børn og babyer i vuggestuen tun fire gange om ugen!? Ifølge sundhedsstyrelsen, er tun, decideret skadeligt, selv i små mængder, da der er for meget kviksølv i og hvis børn får for meget kviksølv gennem mad, så påvirker det deres hjernes udvikling negativt.

giphy-7
Jeg er dybt forarget og ked af, at jeg ikke har været opmærksom på, at de (selvfølgelig) i Spanien ikke undersøger, hvad babyer må få og ikke må få, når de har det forhold til parfume og generelt andre usunde ting i livet. Udover at de giver dem tun, bliver der altså ikke sparet på sukkerholdig-mad i vuggestuerne i Spanien og dette er hverdagskost for babyerne. Fx får de også croissanter med Nutella, sukkerholdige-kiks, syltetøjs-gelé, juice blendet med mariekiks i, og i supermarkederne kan man købe morgenmadsprodukter til babyer med cola i. Mange af de ovenstående ting har vi fravalgt fra start af, men den med tun, den var smuttet forbi mit ellers knivskarpe mor-øje.

giphy-6
Da jeg i dag fortæller til lederen, at Logan ikke må få tun, accepterer hun det, selvfølgelig. Men da jeg nævner, at det generelt ikke er godt for børn under tre år, at få tun, griner hun let og ryster på hovedet, som: ”det går så fint/vi har tjek på alting.”Jeg er mildest talt i chok og nu overvejer jeg om Logan bare skal have sin egen madpakke med, i hvert fald de dage hvor de serverer tun.

giphy-10
10. Jeg har ikke flere punkter tilbage, men det lød bare bedst med 10 punkter i overskriften. Derfor udnytter jeg lige det sidste punkt til at pointere, at de i Spanien også gør rigtig mange gode ting for børn. Vi er, ud over de ni punkter, rigtig glade for vuggestuen. Logan trives og lærer en masse nye ting hver dag. De laver masser af gennemførte tema-dage, sang, dans, tegnetimer og meget meget mere. Vi kan ikke få det hele ét sted, så fra nu af tager vi vores danske-forholdsregler i mens vi fokuserer på alt det positive og gode en vuggestue i Spanien kan give os.

giphy-17

 

   

6 kommentarer

  • Anette

    Nej, desværre. Men kommer ofte i Marbella. Elsker ganske enkelt det sted og ender også med at bo der igen. At kombinere Marbella og Danmark er perfekt. Held og lykke med Logan☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MOM AND THE CITY

    Hej Anette!
    Tak fordi du følger med. Ja, der er meget forskel fra de spanske-vuggestuer i forhold til de danske. Men nu er det også meget sort/hvidt/punkt-efter-punkt af alle de negative ting jeg kunne finde, som jeg var træt af.

    Som jeg beskriver i punkt 10, så er det OGSÅ en masse gode ting de gør her i de spanske-vuggestuer. Ellers ville jeg aldrig kunne efterlade min søn der 🙂 Det giver jo sig selv. Vi har accepteret at de gør tingene på en helt anden måde og nu prøver vi bare at fokusere på de postive ting ved at have ham i vuggestue i Spanien.

    Men god ide med en international. Jeg vil helt sikkert tjekke det ud. Tak <3

    Bor I her ikke mere? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Hej med dig, jeg følger dig med interesse, da jeg selv har boet i Marbella☺
    Puha jeg havde godt hørt at den spanske vuggestue var noget anderledes end den danske, men puha troede ikke det var så slemt.
    Hvor gammel er det Logan er? For der er jo virkelig mange super gode internationale skoler i marbella og mange af dem tager børnene fra de er 18 måneder og nogen gange tidligere, hvis børnene er godt fremme i deres udvikling. Det ville jeg da helt klart undersøge. Vi var selv super glade for det internationale miljø i skolerne og de lærer så simdsygt meget fra de er helt små. Bogstaver/ tal osv begynder de at lære meget tidligt. Men på en legende måde, så børnene synes det er en fest ☺
    Held og lykke med institutionslivet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    Puuh ha… Det er hård læsning. Det lyder som et meget psykisk skadeligt miljø at sætte sine børn i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MOM AND THE CITY

    Hej Emilie! <3

    Nej, både Toke og jeg arbejder hver dag og vi vil gerne have at han går i en vuggestue og leger med andre børn på hans egen alder. Det er meget få timer han er der i løbet af en uge og han lærer en masse, som jeg umuligt ville have mulighed for at kunne lærer ham på samme måde. Så det er fint for nu, men selvfølgelig ville det da være rart hvis vi kunne få en dansk vuggestue i Spanien. Det er bare ikke tilfældet 😉

    Knus Sofiya

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh gud. Det lyder frygteligt :0

    Kan du ikke holde ham hjemme?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor finder jeg overskuddet som mor?