En lille film fra de varme lande! [VIDEO]

Hyggetroldene!

‘Jeg er sådan en rigtig hygger,’ siger jeg til Toke, imens jeg kaster mig tilbage i vores sofa, hvor der skal til at holdes hygge-aften med dyner, nusning og Netflix. Jeg elsker simpelthen bare alt, hvor du kan sætte ‘hygge’ foran; hyggeaftener, hygge-te, hyggetøj, hyggesko…eller bare hygge. Og det er heller ikke uden grund at Toke har fået navngivet vores fællesdankort for: Hyggetroldene!

Selvom vi bor på Costa del Sol, kommer vi ikke udenom, at morgenerne og aftenerne er en smule kolde her om vinteren. Sådan ca. lige så kolde, som en varm sommerdag i Danmark. Ahh okay, lidt koldere end det. Sådan 10 grader! Men lejlighederne er bygget til meget varmt vejr og er ikke isoleret.

Derfor starter jeg hver dag med at hoppe i min morgenkåbe. Forleden blev min morgenhyggeuniform i øvrigt suppleret med nogen nyindkøbte hygge-slæder, som Logan og jeg nu kan suse rundt i. Status er således nu den, at hele familien har fælles morgenkåber, samtidig med at Logan og jeg også har fælles sutsko.

Skoene er designet af en kvinde ved navn Oxana, der er fra Rusland. Hun taler dansk og så har hun som blandt andet børnetøjsmærket: Joha, som de fleste børn nok har hængende i tøjskabet. Og så bor hun oven i købet her i Marbella og har simpelthen været så gæstfri, når Logan og jeg har lagt vejen forbi. Hun har nemlig også en økologisk café klods op af der, hvor vi bor. Caféen har samtidig det mest sofistikerede og lækre mini-legeland, så der tager vi tit op, når jeg har hentet Logan fra vuggestuen. På den måde flyver tiden af sted, inden vi skal hjem og spise aftensmad, gå i bad og følge vores sædvanlige aften hyggerutine.

Her er et morgen-billede af Logan og mig i vores morgenkåber og sutsko. Ikke lige det bedste billede af Logan, men eftersom det er ham der vækker mig om natten og ikke omvendt, tog jeg mig retten til at vælge det bedste af mig selv.

image1Vi håber du får en hyggelig og helt fantastisk dag!

   

2 kommentarer

  • MOM AND THE CITY

    Haha! Det er altid mor, der vælger billeder. Og der ER altså vigtigst at jeg står skarpt, for Logan vil jo i bund og grund altid se cute ud 😉 Jeg har stadig bronkitis og skal hen til en dansk læge på torsdag! Så må vi altså snart ses. Glæder mig helt vildt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahahah, hvor er det fedt skrevet!, Helt hundrede mor der vælger billeder! 😛

    enig! Her er Karmameju kåben også i brug, vores aircon har endda været broken, så vi har ikke haft varme på.. Tak for dobbeltdyne 2,40×2,20! Yup!

    Jeg må lige hookes op med de dér sutsko også 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lille film fra de varme lande! [VIDEO]