Anbefaling: De bedste Netflix-serier, du ikke må gå glip af!

Hvad skal jeg lave med min søn på 16 måneder?

image2Hver weekend er jeg et stort spørgsmålstegn: Hvad skal jeg lave med min søn? Hvordan skal jeg, bedst muligt, lege med ham, underholde ham og stimulere ham? Jeg er faktisk lidt stresset over det. Over, at det ikke ligger mig helt naturligt at finde på alle mulige kreative legeting med ham, der lige netop passer til den alder han er i. Jeg synes, at det er dødsygt at sidde på gulvet og lege med legetøj, og jeg kan som udgangspunkt kun holde ud at sidde der i højst 10 minutter, før jeg bliver ualmindelig rastløs.

image9Der er dog altid en ting, der er en sikker vinder for både Logan og mig: Jeg klæder Logan ud, som abe, som pige, som gammel dame med alt for meget makeup på eller noget fjerde, og så tager vi på café – ud i offentligheden. Når så folk ser ham, dåner de, og tager sig til hjertet eller flækker af grin, og på den måde får han masser af positiv opmærksomhed og søde smil fra folket. I mens vi leger på caféen, kan jeg sidde og nyde en god kop kaffe og få mig
en griner over, hvor mega nuttet min søn er.

image11Denne weekend gjorde jeg mig endnu en erfaring. Det der med at tage i legeland er ikke nogen dum idé. Så min veninde Karen, hendes datter Augusta på 2 år, Logan og jeg, tog i et legeland bygget af bløde materialer og pang-farver. Logan fik sig en masse nye legekammerater, og det samme gjorde jeg. Der var nemlig mødre, ligesom mig, der fandt tid til lidt snik-snak ind i mellem, at der blev leget, danset rundt og spist leverpostejsmadder.

Legesektionen var delt op for helt små børn som Logan og en anden afdeling for større børn. Alt var indhegnet, så havde man lyst, kunne man snildt sætte sig og slappe lidt af, uden hele tiden at skulle være på vagt og nervøs for om nu ens baby skulle komme noget til eller løbe væk. Det var simpelthen så hyggeligt og efter vi havde brugt et par timer i de farverige omgivelser, kom jeg hjem med en glad og træt dreng, der var blevet stimuleret, helt op til månen og tilbage igen. I Danmark er der jo også massere af legelande som fx Remissen og Capella Play i Fields.

image2-2Sikke en dejlig weekend helt uden den sædvandelig stress over hele tiden at skulle finde på nye lege. Legeland, udklædning og caféer, der er børnevenlige, er vejen frem for os!

Denne uge har vi fint besøg af Logans mormor og morfar. Mere om det på bloggen snart!

God mandag!

 

 

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anbefaling: De bedste Netflix-serier, du ikke må gå glip af!