Mit spanske eventyr er begyndt

Den optimale nytårsaften med børn!

sofiyalogan

Jeg elsker glitter, palietter, kunstige øjenvipper, festlige stunder og god mad. Især på en aften som nytårsaften! Og selvom det aldrig bliver ?årets-fest?, så giver det mig en tilfredsstillelse at gøre noget ekstra ud af den aften. Og faktisk, nu hvor jeg tænker over det, så bliver det og hold nu fast højst sandsynligt ?Årets fest? for mig. Og også den eneste i 2016!

Jeg har ikke sovet i et år og fire måneder
Efter at jeg er blevet mor, har jeg ikke festet, for behovet har simpelthen bare ikke været der. Altså jeg har lyst til at have lyst, men jeg har ikke lyst, hvis det giver mening?

Jeg er sikker på, at behovet nok skal komme igen. Men jeg har bare måtte mærke efter og det rigtige for mig, var at være der for Logan og blive mor for ham på min helt egen måde. Og så skal det da ikke være en hemmelighed, at jeg ikke fået gevaldig meget med søvn det sidste års tid, så at stille mig selv i en situation hvor jeg frivilligt vælger at gå ned på søvn med vilje, lyder fuldstændig gak-gak i mine ører 😉

Nytårsaften har jeg lyst til, at der skal ske noget. For der findes ikke noget bedre end gode aftener med middag og venner, som vi ofte får arrangeret. Det er generelt bare en god måde at få set venner på, som også selv har børn. Og dejligt nemt, hvis børnene er nogenlunde jævnaldrende, for så kan de lege sammen, imens vi som forældre kan få lov til at nyde et glas vin og få os nogle gode, dybe og sjove snakke over god mad. Det er vores form for ?date-nights?.

Spis og skrid
Vi er jo som du nok har læst på bloggen flyttet til Spanien. Der har vi en ugentlig aftale med et af vores venne-par. Den aftale hedder: Spis og skrid og går ud på, at vi mødes ca. en gang om ugen, hvor vi spiser sammen og så tager man hjem når man er færdig med middagen. Med det setup kan begge familier stadig nå at passe barnets rutiner, få lagt dem i seng til sædvanlig tid, og forældrene når at få noget ud af aftenen inden de også skal i seng. Skide smart, hvis du spørger mig. For mit vedkommende gør det, at jeg som forældre kan overskue, at der skal ske noget i hverdagen uden, at det ødelægger min rutine med Logan eller tager pusten fra mig. Ellers kan der altså godt gå lang tid i mellem, at man får set venner, der også har børn. Så det kan altså kun anbefales.

Nye nytårsplaner
Lige nu er vi i Danmark for at holde jul, og da det var så hyggeligt at være hjemme igen for en stund og det hele gik op i en større helhed med business-møder og vennebesøg, hvis vi blev i Danmark til det nye år, besluttede vi os for at blive lidt længere end først planlagt. Derfor blev vores nytårsplaner i Spanien lavet om og her står vi og skal nu finde ud af hvad vi mest har lyst til og hvad det optimale for os alle tre i familien vil være.

Jeg holder en update om, hvordan vores nytårsaften går, hvad der fungerer allerbedst for os, som familie, for nytårsaften og hvilke erfaringer jeg gør mig, som jeg vil tage med videre, når hele familien på tre generelt skal til lidt større middagsfester end den ugentlige ?spis og skrid?.

Jeg byder alt nyt velkommen og glæder mig til at se, hvad jeg kan skabe og tiltrække af gode ting i 2017 for Logan, for mig og for vores familie.

Hav et fantastisk nytår!

 

   

2 kommentarer

  • MOM AND THE CITY

    Hej Liv!
    Overhovedet ikke en off-kommentar. Jeg har fået mange henvendelser på blusen i dag. Det er desværre en genbrugs-sag, som der kun findes den ene af 🙁 Prøv butikken “Prag” på Vesterbrogade. De har ret mange fine paliette-sager. Godt nytår! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Lidt off kommentar og spørgsmål, men fed kjole! Hvor er den fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit spanske eventyr er begyndt