10 ting jeg er god til som mor!

Farvel du kære Danmark!

14455726_519374178252044_2079628317_o

Hvis du kender bare en smule til vores familie, ved du, at vi elsker at tage store, spontane og vilde beslutninger. Blandt andet valgte min kæreste Toke og jeg, at få Logan efter blot at have kendt hinanden i tre uger. Nu et år senere, gør vi det igen; Vi tager en stor beslutning og gør noget mange kun drømmer om, for i vores familie ser vi muligheder frem for begrænsninger. Derfor har vi sagt vores lejlighed op, pakket vores vigtigste ejendele ned i en lille kuffert, og drager nu derhen, hvor solen skinner på os året rundt, nemlig til Spanien. Og der skal vi bo!

Toke kom en dag hjem fra arbejde og sagde: Hva’ skat, skal vi ikke flytte til Spanien? Og jeg svarede: Jo! Hvornår? Men helt så enkelt har det dog ikke været i processen efterfølgende. For der er selvfølgelig mange overvejelser, man gør sig som mor, når man skal drage til et andet land med sin baby på blot et år. Så både Toke og jeg fik afstemt vores forventninger til det nye eventyr, og blev enige om, at det allervigtigste var at skabe trygge og rolige rammer for Logan i Spanien, præcis som vi også havde gjort herhjemme. Det gav mig den ro jeg, som mor havde brug for, før jeg for alvor, kunne rive op i vores nybyggede ?redde? og flyve af sted mod et nyt land. Men i takt med at vi pakkede vores “redde” sammen ned i flyttekasser, gik det op for mig, at min redde, mit hjem, min trygge base, altid vil være der, hvor Toke og Logan er. Og det er godt nok en ubeskrivelig rar følelse at være så fri og uafhængig af fast lejlighed og faste omgivelser, men stadig helt tryg, fordi vi har hinanden!

14470898_519380628251399_62756943_nSom så mange andre familier vælger at flytte lidt længere ud mod noget natur, når de får børn, så gør vi det samme. Forskellen er bare den, at vi også flytter derhen, hvor solen skinner (næsten) altid. Vi kender allerede en del, som bor i Marbella, og jeg glæder mig så meget til at lære flere at kende, som muligvis også har børn og tilmed er samme sted i livet som os.

Logan skal i vuggestue og jeg skal arbejde på min blog. Familie og vores venner kan komme og besøge os, så jeg ser kun muligheder i dette nye eventyr. Og jeg glæder mig til at dele det med dig!

Kærlig hilsen
Sofiya

   

4 kommentarer

  • MOM AND THE CITY

    Lige præcis, Tina!

    Kærlig hilsen,
    Sofiya

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Jonasen

    Af erfaring: I kommer Helt Sikkert ikke til at fortryde!
    Men får I lyst at flytte tilbage til DK – eller videre ud i verden, en da i fremtiden, så er det jo bare at ta “næste skridt” 😉
    Hellere det, end sidde tilbage i alderdommen, og ærgre sig over de eventyr, skridt, chancer man IKKE tog !!!!
    Buena suerte y bienvenido a España !!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MOM AND THE CITY

    Hej Mariane.

    Vi glæder os utroligt meget.

    Hvor er det dejligt, at uddanelse er vigtigt for dig. Uddannelse er jo heldigvis noget man selv kan vælge til og fra, som man har lyst til. For mit eget vedkommende har jeg ikke brug for at tage endnu en uddannelse. Men det stopper livets udvikling jo heldigvis ikke af.

    At arbejde med sig selv på det personlige plan og skabe noget, der gør en forskel for andre end sig selv er tilmed: vækst og gode venskaber! Og det vil jeg give dig ret i, der bør alle have fokus uanset, hvor man befinder sig henne i verden.

    Kærlig hilsen,
    Sofiya

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Sofiya og co.
    Det lyder som en super dejlig beslutning for jer. Husk, at uddanne dig hele livet, uanset hvor du er. Og udvikle gode rammer for din vækst, karriere og vigtige venskaber <3 Tillykke til jer alle!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting jeg er god til som mor!