Det mødre ikke fortæller

Sofiya_og_Toke71544Det er grænseoverskridende og hudløst ærligt, at jeg skriver et blogindlæg som jeg gør nu, men jeg kan mærke, at jeg bliver nødt til det, for måske kan jeg hjælpe en, to måske tre mødre derude, som går og bærer rundt på nogle af de samme tanker og følelser, som jeg har. Oven i alt det føler du måske også, at du heller ikke kender nogen, der helt forstår dig. Jeg håber, at det kan hjælpe dig med videre og trække dig positivt frem i mor-livet, for nu ved du, at du ikke er alene. Selvom vi måske ikke kender hinanden, så er jeg lige her. Uanset hvilke følelser og tanker du end måtte have omkring din nye rolle, som mor – så forstår jeg dig!

Ligeså meningsfyldt det er at være mor, ligeså skræmmende er det også
Mit liv ændrede sig i samme øjeblik, som da graviditetstesten viste positiv, og der vidste jeg, at jeg aldrig ville blive den samme igen. Jeg forberedte mig mentalt på alt det nye, der skulle ske. Jeg læste samtlige graviditetsbøger, googlede på livet løs og lærte alt om baby, bleer og barnevogne, dog var det ikke nok til at vide, hvilken kæmpe forskel, forandring og følelse, dét at blive mor, ville være for mig.

Jeg har ansvaret for min søns liv, resten af mit liv. Jeg vil aldrig igen kunne gøre lige hvad der passer mig, når det passer mig, for jeg er nogens mor og jeg skal opføre mig ordentligt og eksemplarisk = Fuck! Jeg har rigtig meget brug for at have kontrol over alting for tiden. Tingende skal gøres perfekt ned til mindste detalje, så jeg ikke føler at jeg fejler som mor. Det er mega frusterende, for jeg kan ikke slappe af og bare nyde hver dag, der går.

Adios amigos
Lige for tiden, græder jeg meget. I dag græd jeg, da jeg havde lagt Logan til at sove, og igen da vi var på legepladsen. Dog havde jeg iført mig en stor, fed solbrille, så ingen kunne se noget. Imens jeg på legepladsen, sad og græd ned i sandet som Logan spiste, overvejede jeg, om jeg bare skulle smutte fra det hele? Bare sådan vupti, videre, jeg kan ikke alligevel-typen, ‘det er ikke jer, det er mig der-er-noget-galt-med-agtigt’. Men jeg kom frem til, at den nok ikke gik. Så Logan og jeg tulrede hjem igen.

Jeg er rykket langt væk fra både min kæreste og mine venner. Der er ikke mange af mine venner, der selv har børn og deres livsstil og prioriteter er anderledes end mine er nu og det har været svært at acceptere. Søvnunderskud og nedprioritering af mit eget liv er det hele værd, når jeg kigger på Logan, men det er hårdt ikke at have den samme nære kontakt og interesse blandt mine venner og tiden til kæreste-fordybelse, er også begrænset. Jeg tænker tit på, om mit nye jeg nogensinde vil passe ind med mit gamle jegs sociale-netværk.

Vil jeg nogensinde blive mig selv igen?
Efter at være blevet mor har jeg følt et par gange, at NU var jeg ved at blive mig selv igen. Jeg rettede min stolte mor-ryg og følte at jeg kunne klare alle de daglige gøremål, være social, passe Logan og være en skidegod kæreste, men det resulterede i, at jeg fik det rigtig dårligt. Det sker et par gange om måneden, at min krop siger: ‘Stooop en halv søster-løgsovs’ og minder mig gang på gang om, at jeg ikke er Superwoman, men at jeg bare er en pige fra Måløv, som prøver at skabe sig en familie, hun aldrig selv har haft.

Tiden er en sjov størrelse, når man er blevet en familie. I vores familie har alle brug for frihed, brug for tid sammen og hver for sig, men det er svært at stille alle tilfredse i en tid som nybagte forældre. Logan skal heldigvis snart i vuggestue, og først dér, vil jeg nok opleve noget, der minder om et “normalt” liv igen. Der vil forhåbentligt være dage, hvor jeg med god samvittighed kan prioritere mig selv og bare være mig et par timer. Tiden er der bare ikke endnu, og det er frustrerende.

super-sofiya-morAfrunding
Jeg elsker at være mor og selvom at det er hårdt at have ‘den lille abe’ det meste af tiden selv, så giver mit liv mere mening end det nogensinde har gjort før. Jeg føler, at jeg har fået en ny chance for, at blive den jeg gerne vil være, selvom det i en tid som denne er lidt svært at se helt klart med disse månedlige udsving og den store forandring mit liv har taget. Jeg ser frem til at blive mere stabil og ‘klar i hovedet’ igen.

Jeg ved godt, at selv om det ikke er det nemmeste i verden, så håber jeg, at du som mor husker at rose dig selv, og acceptere at alting er for en periode – også de svære af slagsen! Jeg har selv måtte introducere sætningen “skidt pyt“, og den dag, jeg som mor lærer at sige de ord til mig selv og mene dem – vil jeg vide, at jeg er på rette vej. Min historie og nuværende situation definerer mig ikke, men måden jeg tackler at løse udfordringer på i livet, gør mig til den, jeg er. Og det samme gælder for dig.

Jeg håber at mine ord kan hjælpe dig med videre, velvidende om at din nye rolle som mor, skal tages i små skridt. Husk at tal pænt til dig selv, hver dag. Giv dig selv ros og kærlighed. De tanker, du tænker, er det liv, du får. Så tænk på alt det, du gerne vil have og stol på at alting falder på plads for dig, din baby, jeres familie, præcis som du drømmer om!

Vid at livet som mor snart vil blive det mest naturlige i hele din verden!

   

4 kommentarer

  • MOM AND THE CITY

    Kære Cille,

    Tak for din kommentar. Det betyder meget for mig, at du læser og kommentere med!

    Hvor er det dejligt, at vi ikke er alene om der her følelser!

    Der var en dame der sagde til mig i dag i Magasin, at der fulgte en masse opture and nedture med at få en baby, men hun håbede at jeg nød alle opturene! Og det er dér vi må prøve at have vores fokus, selv i de hårde tider <3

    Hav en fantastisk aften, seje mor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Tak, bare tak <3
    Det er så rart når andre mødre piller den lyserøde facade ned som pryder de sociale medier og glorificerer mommy-life! Jeg elsker min søn og jeg elsker at være mor til ham, men FUCK hvor er det hårdt! Og ja, jeg går også og venter på at blive mig selv igen, eller i det mindste komme noget nær mit gamle jeg.
    Jeg elsker at følge med på din blog, og er selv vokset op i Måløv 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MOM AND THE CITY

    Kære Simone,

    Først og fremmest – Tak for din kommentar og tak for dig! Det er sgu dejligt at vide, at man ikke er “Mor-Palle-Alene-I-Verden” med disse tanker og følelser! Det kommer os og de nye mødre til gode, at vi er nogen, der tør snakke fra vores hjerter og sige tingene lige ud, som de nu engang er 😉 Tak! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    AMEN sister

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den dag, hvor det gik op for mig, at min søn ikke altid kommer i første række