Den uundværlige liste til nybagt mor og baby

Babymad på den sunde, økologiske og nemme måde! [VIDEO]

Babymad-beholder

Da min søn, Logan, var seks måneder gammel, begyndte vi at give ham rigtig mad. Jeg var utrolig usikker på, om jeg kunne finde ud af at give ham det allerbedste og sundeste mad. Som mor, vil jeg gerne gøre alting helt perfekt, men jeg anede ikke, hvor jeg skulle starte henne og hvad der var det bedste, når det kom til, hvad en baby skulle have at spise.

Projekt babymad, var for at være ærlig: seriøst uoverskueligt! Amningen kørte endelig rigtig godt, og så skulle maden komme og forstyrre det. Men, jeg fandt hurtigt ud af, at det slet ikke var så besværligt, som jeg havde gjort det til. Det var faktisk ganske enkelt, takket være et par gode fif, som jeg vil give videre til dig her:


1. Start med kun at give én slags mad (fx kartoffelmos). Så kan baby vende sig til konsistensen og smagen, og du kan som mor tage det hele med ro og kun fokusere på at skulle lave én slags mad til en start.

2. Jeg prøver altid på at se glad ud, når jeg giver Logan mad. Han forbinder derfor spisetid med et dejligt ritual. Det har gjort, at Logan har spist næsten alt, hvad jeg har serveret for ham, og det hele går som regel som en leg.

3. Jeg serverer kun mad for Logan, som jeg også selv ville have lyst til at spise. Det skal smage godt, være økologisk og have den rette temperatur.


Sådan laver du kartoffelmos til din baby:

1. Skræl kartoflerne

2. Kog dem ca. 20 min

3. Mos dem med en gaffel eller stavblender

4. Hæld dem ned i en isterningbeholder, som kan tåle varme (kan blandt andet købes hos: KOK)

5. Sæt mosen i beholderen på frys

6. Når de er frosne, skubbes de ud af isterningbeholderen og puttes ned i en frysepose beregnet til mad

Babymad-beholder

VOILA!

– Så er der baby-mos til det næste lange stykke tid! Her har jeg lavet kartoffel/gulerods-mos. Det er en fordel at lave en stor portion, når du er i gang.

Det smarte ved at fryse mosen ned til isterninge-størrelser er, at så kan du let tage den mængde portion op af fryseren, der passer til din babys appetit.

13453746_484677348388394_69313808_n

Derefter kan du let varme det op i en gryde, hvor du kun skal tilføje lidt fedtstof. Jeg tilføjer fx usaltet smør (som udgangspunkt tør vi 3-4 isterninger op ad gangen til ét helt måltid).

OBS: Ifølge Sundhedsstyrelsen skal man undgå salt i ens babys mad!


Logan er nu 8 måneder og får nu lov til at smage på al mulig forskellig slags mad, ligesom han får små stykker rugbrød, frugt og grønt, som han selv kan sidde med. Bemærk at babyer kan få det galt i halsen (vel en forælders værste mareridt), men hvis du laver små stykker, går det fint.


Til morgenmad får Logan grød fra Smily Rainbow. Det er nemt og hurtigt at lave – uden at du behøver at gå på kompromis med indhold og kvalitet. Det er nemlig helt uden tilsætningsstoffer som fx salt, sukker, farvestoffer, emulgatorer og konserveringsmidler.

Smily Rainbow babymad

Logan har ikke været den eneste her hjemme, som har spist grøden, for den smager simpelthen så godt, at jeg har tilladt mig at spise en portion i ny og næ! Her er en lille film om, hvor nemt det er at lave:

Jeg håber, at du kan bruge mine mad-fif, så også din baby får en god start og oplevelse med rigtig mad.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den uundværlige liste til nybagt mor og baby