Du er da godt nok tynd?

Da jeg blev mor, mistede jeg også noget af mig selv…

carrie

Der er dage, mange dage, hvor jeg syntes, at det er en smule (læs: meget) unfair, at min kæreste Toke stadig har et liv udover Logan og jeg.

Hvis jeg skal stille det lidt sort/hvidt op, sådan som ens hoved nogen gange fungerer, ja så går Toke på job, ser sine venner, træner, går i byen og lever praktisk talt som før. Der er bare kommet et ekstra lille plus, når han kommer hjem nemlig: Logan.

Ha’ en god bytur!
Når disse dage indtræder og Toke for eksempel skal i byen og ses med sine venner, ville jeg ønske, at jeg kunne sige: ?Hav en herre hyggelig aften, skat. Fyr den lige mega meget af og hils drengene fra mig? – sådan som jeg plejede at unde ham det. Men det kan jeg altså ikke lige for tiden. For jeg selv, savner min frihed og jeg kan stort set ingen af de ting, som jeg brugte al min tid på før og som jeg syntes var sjovt, før jeg blev gravid. Eller det kan jeg, men det ville sgu ikke være en særlig fed mor, der satte barnevognen nede foran Cafe Victor.

carrie

For en begrænset periode
Toke husker mig på, at det hele er for en periode, og at det bare er lige nu og her, at jeg ikke kan de samme ting, som jeg plejede. Men jeg føler, at min frihed er væk og jeg har svært ved at forestille mig, hvordan den skulle komme tilbage, for når den tid kommer, har mine prioriteter måske ændret sig så meget, at jeg ikke kan kende mig selv mere. Det at blive mor, er i hvert fald for mig noget af en identitetskrise, om ikke andet en identitetsomvæltning, som forhåbentlig ender med at blive en identitetsudvidelse.

Når man bliver mor, kommer ensomheden snigende
Jeg kan konstatere, at livet på barsel, er et ret så ensomt erhverv. Efter jeg er blevet mor er det mildest talt et begrænset udvalg af invitationer, der havner i postkassen for weekendens events. Det føles ret ensomt og lidt kedeligt, for jeg er blevet ?hende hjemme på sofaen?, som jeg for et par år siden sværgede til, at jeg aldrig skulle blive. Der er heldigvis også mange dage, hvor det slet ikke gør mig noget, at jeg ikke er kommet ud af min morgenkåbe og bare nyder at være hjemme og være på barsel, for når jeg kigger hen på Logan og mærker efter helt inde i mig selv, så er der jo ikke et andet sted i verden, hvor jeg hellere ville være end lige her hos ham.

tumblr_n6k30pLego1qzssrlo4_500

Det positive ved barslen
De aftener, hvor jeg er alene tager jeg et langt bad, når Logan sover. Jeg sørger for, at der er handlet ind til mine yndlingssnacks, og så sætter jeg en god film eller serie på, som jeg ved Toke alligevel ikke gider at se. Jeg får lavet alle de ting, som jeg syntes er helt vildt hyggelige samtidig med at jeg ?skåner? Toke for en aften i selvskab med mine fire imaginære bedste veninder, som altid forstår mig, nemlig: Samantha, Miranda, Carrie og Charlotte.

carrie1

Har jeg givet op og er alt forgæves?
Jeg elsker Logan, jeg elsker at blive mor og hele den nye tilværelse, men det er virkelig noget af en omvæltning, som man aldrig helt kan forudse, forstå eller forberede sig på inden man selv står i det.

Jeg tror, at man er klar til at blive mor og til at opleve kærlighed, når man tør slippe kontrollen og tør at miste sig selv. Det handler nemlig ikke om mit ego længere. Det handler om, hvad der er det bedste for Logan og for os, som familie. Jeg syntes dog det er svært at slippe kontrollen og lægge mit ego helt på hylden. Men jeg ved, at jeg godt kan lære det, for der er ikke noget jeg hellere vil her i verden end at have en kernefamilie, hvor der er ro, kærlighed og trygge rammer.

Logan og mig

Selvom man bliver mor, skal man selvfølgelig ikke glemme sig selv, og det, som en gang også definerede en selv. Men man skal pludselig også sætte en anden og noget andet foran en selv. Det har været svært for mig at nå der til; at min identitet er andet end bare mig selv. Den er nu også min søn, min familie, min kæreste, som er far til mit barn og mig som mor.

Jeg er ikke helt nået der til endnu, at acceptere mit nye jeg, men jeg er godt på vej.

2 kommentarer

  • MOM AND THE CITY

    Hej Ditte.
    Tusinde tak <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Smukkeste Sof❤️ Tak fordi vi andre må læse med. Jeg hepper på dig! Din personlighed og dit væsen har altid draget mig -jeg er sikker på du er lige som du skal være, du skal bare lige sætte finde ud af det hele. Knus💋

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du er da godt nok tynd?