Sådan mødte jeg mit livs kærlighed

Gravid og helt uforberedt

12584031_439580002898129_167238572_n

Set udefra, havde jeg verdens nemmeste graviditet – jeg havde ingen kvalme, tog kun 10 kilo på og fik ingen strækmærker.

Set indefra, var jeg en tåget, hormontikkende bombe hvis største bedrift, var at sove. Jeg havde taget samtlige vitaminer, som man skal når man er gravid, men jeg var stadigvæk mega træt og distræt nærmest fra day one jeg blev gravid. 

Når jeg skulle på café med mine veninder, var jeg så træt, at jeg faldt i søvn på caféens toilet og famlende uden, at se mig for over vejen måtte jeg gå hjem igen. 

Graviditeten kom lidt som et chok. Planlagt var den mildest talt ikke, så for at jeg kunne følge med fysisk og psykisk, måtte jeg for min egen skyld lukke mig selv inde for en periode, for at finde en ro og for at forberede mig så ‘hurtigt’ jeg kunne. 

Rent socialt, måtte jeg lade mange venskaber stå på stand-by, da måden jeg så dem på for det meste enten, var dansende til den lyse morgen eller hængende over et cafébord med kæderygning bestående af franske cigaretter og sort kaffe. 

Stort set alle par skal igennem en graviditet på et tidspunkt i deres liv og jeg kan via mine mange samtaler med mødregruppen og en million Google-søgninger senere forstå, at det er de samme spørgsmål og den samme tvivl der går igen hos nybagte forældre. Hvis man var en smule forberedt på hvad graviditeten og den første start med et lille nyt væsen derhjemme indebar, så ville det da være en del nemmere. 

Selvom min graviditet har været noget af en omvæltning og ikke altid særlig morsom, så elsker jeg den drejning mit liv har taget. Logan er den nemmeste, dejligste, vanilleduftende, lille baby. Jeg er fuldstændig forelsket i ham og i hans far, der ifølge mig, har vundet: Verdens bedste far og kæresteprisen.

Det er alle hormonerne, trætheden, omvæltningen, de mange tusinder af bekymringer og den evige frygt for at der sker ham noget værd!

Imens Logan tager sig en lur, ønsker jeg pøj pøj til mig selv og kommer med lydløse klapsalver foran spejlet fordi han ikke er røget ned fra puslebordet (endnu) og fordi det er så vanvittigt mærkeligt at JEG er blevet mor! Det går stille og roligt op for mig. Men det er lidt for syret og alien-agtigt til rigtig at forstå, at den lille mand har boet inde i min krop og nu ligger han der og babybobler af søvnlykke… 

12584031_439580002898129_167238572_n

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan mødte jeg mit livs kærlighed